Den nye perronbro over banen er åben

Mandag den 1. august 2016 åbnede den nye perronbro over banen, der forbinder Viborg midtby og Banebyen.

Hvis du skal med tog, skal du benytte perronbroen for at komme til den nye ø-perron med både spor 1 og 2.

Perronbroen er så bred, at du gerne må både cykle og gå på den.

Cykler
Der er cykelparkering på begge sider af perronbroen. Du kan parkere din cykel på busterminalen på nordsiden af perronbroen, og der er anlagt en ny cykelparkeringsplads på sydsiden. Indtil trampen er på plads, er det muligt at tage cyklen med i elevatoren. Eller du kan bruge cykel-slisken på trappen. 

Trappe til parkeringsplads og trampe spærret
Trampen ned til Banegårdspladsen bliver klar medio september 2016. Trappen til parkeringspladsen ved Middagshøjvej på sydsiden er spærret resten af 2016 på grund af anlægsarbejde. Energi Viborg skal nemlig anlægge et stort regnvandsbassin under den fremtidige parkeringsplads.
Med den fremtidige trampe vil det være muligt at trække cyklen op og ned til perronbroen vha. slisker.

Sidst opdateret: 03.01.2017